Arkivfoto
HILLERØD: Besiddelse af en række skydevåben, ammunition til de ulovlige våben og en række andre lovovertrædelser, sendte en 44-årig mand fra rockermiljøet 2½ år bag tremmer.
En 44-årig mand, ifølge Nordsjællands Politi med tilknytning til Bandidos, er tirsdag ved Retten i Hillerød blevet idømt 2,5 års fængsel for blandt andet ulovlig besiddelse af fire oversavede jagtgeværer, en militærriffel og tilhørende ammunition.
Manden har siddet varetægtsfængslet siden maj måned i år og var udover den ulovlige våbenbesiddelse også tiltalt for en række andre forhold, herunder hastighedovertrædelse, kørsel uden kørekort, besiddelse af euforiserende stoffer, tyveri af en knallert samt for at udgive sig for at være en anden.
Den 44-årige ankede dommen og blev efterfølgende varetægtsfængslet igen.