Anholdt: Cheech & Chong på køretur


Arkivfoto


NYKØBING F: Torsdag formiddag kl. 10.20 vinkede en patrulje en bil ind til siden ved Guldborgsundcenteret, før standsning lykkedes det for de to mænd i bilen at bytte plads, men da patruljen kørte lige bag bilen kunne pladsbyttet ikke skjules.

De blev begge testet for euforiserende stoffer, og begge havde spor af cannabis, så de blev sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Den 21-årige mand, der nu sad på passagersædet, havde ikke sele på, så det blev han også sigtet for, og selv om han mente, han ikke var mere påvirket, end at han sagtens kunne køre bil forsvarligt, blev han også noteret for ikke at have et kørekort.

Det samme gjorde sig gældende for den 22-årige mand, der nu sad bag rattet i bilen.

Begge blev anholdt og sigtet for ovenstående overtrædelser.