38-årig betinget udvist for hashhandel


Arkivfoto


AARHUS: En 38-årig mand er fredag blevet idømt to års fængsel for blandt andet omfattende handel med hash – og betinget udvist af Danmark.

En 38-årig mand blev fredag ved retten i Århus idømt to års fængsel for blandt andet omfattende handel med hash, sagen har været efterforsket af Særlig Efterforskning Vest (SEV) gennem længere tid og resulterede i flere anholdelser.

Fire personer har været varetægtsfængslet, herunder dagens formodede hovedmand.

De øvrige personer er tidligere blevet idømt fængselsstraffe, og den 38-årige mand blev foruden to års fængsel betinget udvist af Danmark.

Han modtog dommen på stedet.