Arkivfoto
NØRRESUNDBY: En patrulje eftersatte onsdag aften kl. ca. 21.30 en bilist på Løvbakken, idet denne absolut ikke ville snakke med betjentene.
Bilisten havde umiddelbart ikke lyst til at standse – og forsøgte ihærdigt at stikke af og undervejs overhalede bilisten bla. en anden bilist venstre om helleanlæg – inden bilen kørte ind og stoppede på en nærliggende P-plads.
Bilisten forsøgte herefter at stikke af til fods fra politiet – hvilket heller ikke lykkedes.
Politiet anholdt bilisten efter en lille løbetur og kunne hurtigt konstatere at han var spirituspåvirket og heller ikke var i besiddelse af kørekort, da han var frakendt dette.
Bilisten blev anholdt og taget med til udtagelse af en blodprøve.