Arkivfoto
AARHUS: Der blev bl.a. uddelt fartbøder, bøder for at køre over for rødt lys og to blev anholdt for at køre narkokørsel, da Østjyllands Politis færdselssektion var til stede i går aftes i Aarhus Vest.
I alt nåede betjentene at sigte 26 forskellige personer.
Ud af 14 hastighedsforseelser fik fire en betinget frakendelse af kørekortet, mens 10 fik et klip. En af dem, der fik et klip, var en buschauffør, der kørte med en bus fyldt med passagerer. Han kørte 69 km/t, hvor han måtte køre 50.
En person blev stoppet to gange inden for få timer for færdselsforseelser. Begge gange opgav han falsk navn og personnummer. Anden gang blev han dog gennemskuet og fik to sigtelser for at overtræde straffeloven Desuden står han til en betinget frakendelse af kørekortet, da han kørte alt for stærkt.
Den samlede indsats i går aftes i Aarhus Vest, gav i alt følgende resultat:
2 kørte bil i narkopåvirket tilstand
4 kørte selvom de var frakendt førerretten
2 personer anholdt for at køre i efterlyst bil
4 personer blev sigtet for lov om euforiserende stoffer
14 hastighedsovertrædelser (4 til betinget frakendelse og 10 klipsager)
2 kørte over for rødt lys
2 lavede ulovlige overhalinger
3 benyttede håndholdt mobiltelefon