Ung mand indfanget af betjente: Røg joint på åben gade!


Arkivfoto


En ung mand blev onsdag indfanget af politiet, da han passerede en civil patrulje rygende på en joint.

Lovovertrædelsen faldt sted onsdag klokken 09.59 i det indre Aarhus.

Her spankulerede en 24-årig mand forbi en civil politipatrulje, mens han røg helt åbenlyst på en joint.

Betjentene, der holdt for rødt lys, opdagede straks lovovertrædelsen og indfangede den unge mand.

Herefter konfiskerede de både den rygende joint og fandt desuden en klump på næsten to gram hash, som han uden held havde forsøgt at smide fra sig.

Desuden fik den unge mand en bøde.