21-årig mand fundet skyldig i have skudt fængselsbetjent


Arkivfoto


En 21-årig mand, der er medlem af banden Black Army, er torsdag ved Retten i Svendborg fundet skyldig i at have skudt mod en fængselsbetjent sidste sommer.

Han var sammen med en 35-årig mand, der er medlem af samme bande, for at have overfaldet og skudt mod fængselsbetjenten.

Den 35-årige mand er frifundet for medvirken til skyderiet. Han er fundet skyldig at have foranlediget, at den bil, der blev brugt ved overfaldet, blev stjålet og sat ild til.

Det var 12. juli sidste år, at fængselsfunktionæren blev overfaldet uden for Nyborg Statsfængsel. Her blev han skudt to gange i benene af den 21-årige mand.

Den 21-årige mand blev desuden fundet skyldig i at have stjålet den bil, der blev brugt ved overfaldet, og bagefter at have deltaget i afbrændingen af bilen.

Dommen forventes at blive afsagt senere torsdag.

/ritzau/