Razzia på massageklinikker


Arkivfoto


AARHUS: Østjyllands Politi foretog i går, tirsdag, kontrol med en række massageklinikker flere steder i kredsen. 

På den ene klinik i Aarhus C blev der truffet to thailandske kvinder på henholdsvis 31 og 41 år. Da kvinderne ikke var i besiddelse af gyldig arbejdstilladelse, blev de anholdt og kørt til politigården.

De er nu anholdt i 3×24 timer inden de vil blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på udvisning af landet.