Politiet undersøger noget mistænkeligt i Fælledparken


Politiet har søndag eftermiddag afspærret et område af Fælledparken på Østerbro i København, mens politiet undersøger et mistænkeligt forhold.

Det oplyser vagtchef Carsten Reenberg, Københavns Politi.

– Jeg kan bekræfte, at vi er derude, og at vi undersøger et mistænkeligt forhold, siger Carsten Reenberg.

Det afspærrede område ligger ved Serridslevvej.

Der er ikke oplysninger om, hvad det mistænkeligt forhold går ud på, og om hvordan politiets mistanke til området er blevet vakt.

Ifølge BT er afspærringen i nærheden af en legeplads, men det vides ikke, om afspærringen har noget med legepladsen at gøre.

Tidligere søndag udgik et motionsløb fra Gunnar Nu Hansens Plads lige i nærheden af Serridslevvej, der ligger i den ende af Fællesparken, der er tættest på Østerbrogade.

/ritzau/