Arkivfoto
RANDERS: En 55-årig kvinde var i kritisk tilstand, efter hun i går blev fundet i Gudenåen efter en større eftersøgning. Hun afgik ved døden mandag på sygehuset.
Østjyllands politi modtog søndag kl. 18.10 en anmeldelse om, at den 55-årige kvinde formentligt var faldet i Gudenåen ved Fladbro i Randers. Eftersøgning i og omkring Gudenåen med hundepatruljer, bådberedskab fra Redningsberedskabet og helikopter blev iværksat.
Kl.. 21.00 blev den 55 årige kvinde fundet i vandet ved Justesens Plæne ved Tørvebryggen i Randers. Kvinden blev omgående bragt til hospitalet, hvor hun blev indlagt i kritisk tilstand.
Den 55-årige kvinde afgik mandag ved døden, og de pårørende er underrettet.
Der er intet, der tyder på, at kvinden har været udsat for en forbrydelse.