HUMLEBÆK: Fredag eftermiddag udbrød en voldsom brand i Shells ubemandede tankstation på Humlebæk Strandvej, selve stationsbygningen brændte voldsomt da brandvæsnet ankom til stedet.
Lyskrydset ved Shell tanken på Humlebæk var røgfyldt ved branden i det tidligere butikslokale, som blev opdaget kort før alarmopkaldene der indløb kl. 13.43 til 1-1-2.
Der var kraftig brand i selve lokalet hvor anmelderne kunne kraftig sort røg og flammer.
Inden brandvæsnet nåede frem var hele bygningen overtændt, med kraftige flammer og en kulsort røgudvikling som hurtigt spærrede lyskrydset ved selve tanken for al trafik i begge retninger.
Over en time kæmpede brandmændene med flammerne som havde fundet ved op i tagkonstruktionen, og blev ved at at tænde igen og igen. det meste af taget blev skåret i stykker og tagkanten langs bygningen revet ned.
Ingen personer er kommet noget til ved branden, men tankanlægget vil med stor sikkerhed være lukket i længere tid idet alt elektronik til styring af pumperne er brændt sammen med alt indvendigt i bygningen.
Der var ingen fare for at ilden kunne sprede sig til de store underjordiske brændstoftanke, idet en række sikkerheds funktioner straks lukkede af for adgangen til tankene.