Knivstikkeri mellem asylansøgere var ‘familieopgør’


Arkivfoto


VIBY SJÆLLAND: Søndag formiddag Kl. 10.38 fik politiet en anmeldelse om, at nogle mænd var i slagsmål foran stationen, og at en af dem muligt var stukket med en kniv.

Politiet kørte straks til stedet med flere patruljer, som fik kontakt til en lettere såret 24-årig mandlig asylansøger, som i en ambulance blev bragt til sygehuset i Køge til behandling for mindre kvæstelser efter at være blevet stukket med en kniv.

Gerningsmanden var stukket af fra stedet, men blev hurtigt identificeret som en 31-årig mandlig asylansøger. Til stede var også en 18-årig mand med status af asylansøger, som havde mere eller mindre involveret i slagsmålet.

Politihundene undersøgte området ved stationen og fandt en urtekniv, som formentlig havde været brugt som stikvåben. Kniven blev sikret til nærmere teknisk undersøgelse.

I løbet af eftermiddagen lykkedes det politiet at finde og anholde den 31-årige gerningsmand, der blev sigtet for grov vold mod den 24-årige asylansøger. Den anholdte blev løsladt efter afhøring til sagen, idet politiet i forbindelse med efterforskningen fik klarlagt, at der var tale om et opgør mellem familiemedlemmer.

Politiets jurister vurderede med baggrund i de fremkomne oplysninger, at der ikke var grundlag for fremstilling af den anholdte i grundlovsforhør.

Slagsmål på skadestuen
Søndag Kl. 12.28 ønskede personalet på skadestuen i Køge assistance fra politiet, idet et par patienter skabte uro på stedet.

Politiet kørte til skadestuen, hvor det viste sig, at det var den tilskadekomne, 24-årige asylansøger samt den 18-årige mand, der lavede uro på skadestuen.

Politiet forblev på stedet, indtil behandlingen var færdig, således at roen på skadestuen kunne genoprettes. Ingen af dem blev sigtet for noget.