Cyklist ramt i højresvingsulykke


Arkivfoto


AALBORG: Natten til lørdag kl. 02.48 blev en cyklist ramt af en spritbilist, som bagefter flygtede til fods fra stedet. Spritbilisten nåede dog ikke langt.

En 23-årig cyklist blev i krydset Jyllandsgade – Karolinelundsvej i Aalborg ramt af en højresvingende bil, ført af en spirituspåvirket 47-årig mand fra Støvring.

Den 47-årige forsvandt fra stedet efter påkørslen, hvor den 23-årige cyklist var blevet smidt op over køleren og ind mod forruden på bilen. Den 47-årige flugtbilist blev få minutter senere spottet af en politipatrulje på Boulevarden i Aalborg, hvor han blev anholdt, synligt beruset.

Den 23-årige pådrog sig hovedskader, men er ikke kommet alvorligt til skade. Den 47-årige skal afhøres og bliver løsladt, når han er blevet ædru.