Københavns Politi ransager hos ledende bandemedlemmer


Arkivfoto.


Politiet går nu målrettet efter ledende bandemedlemmer i en større aktion tirsdag formiddag.

Det oplyser Københavns politi i en pressemeddelelse.

– På baggrund af den løbende efterforskning mod banderne, og i lyset af bandekonflikten har Københavns Politi indhentet rettens tilladelse til at ransage hos flere ledende medlemmer af de københavnske bander. Ransagningerne pågår netop nu på ni adresser, primært på indre og ydre Nørrebro. Det er Københavns Politis mål ved ransagningen at sikre beviser for de ledende medlemmers roller og ansvar i relation til de mange skyderier og voldelige overfald, lyder det i pressemeddelelsen.

– Det er Københavns Politis førsteprioritet at få stillet de ansvarlige til regnskab for deres handlinger. Ransagningerne skal ses som et led i den efterforskningsmæssige indsats, siger chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov.