Arkivfoto
Midt- og Vestjyllands Politi har søndag aften anholdt en mand i forbindelse med et skyderi i Klovborg tæt ved Horsens. Det skriver TV2.
– Vi er i øjeblikket i gang med en efterforskning på stedet, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV2.
Horsensvej i Klovborg er også i øjeblikket spærret, skriver politiet på Twitter.
Ingen personer skal være kommet til skade ved skyderiet, men manden ramte en parkeret bil.
Manden flygtede fra stedet på scooter, men endte ifølge TV2 med at køre lige hen til en patruljevogn. Han blev herefter anholdt.
/ritzau/