Børn legede på motorvejen i Gentofte


Arkivfoto


GENTOFTE: To børn fik en røffel af politiet, og formentlig også af deres forældre, efter de havde benyttet motorvejen som legeplads.

Torsdag eftermiddag kl. 13.47 anmeldte en bilist, at han var ved at påkøre to drenge på motorvejen nær Gentofte. Bilisten aktiverede hornet, hvorefter de to drenge løb tilbage på den anden side af autoværnet.

En patrulje blev sendt til stedet, som fandt de to drenge, der blev kørt hjem til deres forældre til et par alvorsord.