Nyt stalking-værktøj ligger ubrugt hos mange politikredse


Arkivfoto


Fem måneder efter at politiet fik et nyt værktøj til kampen mod stalkere i form af et strakstilhold, havde mindst ni af landets politikredse 1. juni endnu ikke benyttet det.

Det fremgår af en række aktindsigter, som Berlingske har søgt hos landets politikredse.

Strakstilholdet gør det muligt at tildele et polititilhold med øjeblikkelig virkning og sænker kravene til mængden af beviser og partshøringer i tilholdssager.

Det kan dog ikke bruges i sager, hvor “de involverede har en rimelig interesse i at kontakte hinanden”, som Justitsministeriet skrev i december sidste år:

– Det vil sige i situationer, hvor parterne for eksempel har umyndige fællesbørn, har nære familiemæssige relationer eller er naboer.

Strakstilholdet blev vedtaget for at lette processen og ventetiden, der normalt er, før et tilhold træder i kraft.

Men det er kun Københavns Vestegns Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi, som har benyttet sig af strakstilholdet henholdsvis én og tre gange, siden lovændringen trådte i kraft 1. januar 2017.

I flere af de politikredse, der ikke har udstedt tilholdet, lyder forklaringen, at der ikke har været behov for det, skriver Berlingske.

I Midt- og Vestjyllands Politi har der ikke været sager, “hvor der er fundet anledning til at bruge strakstilholdet”. Det siger advokaturchef Mette Hermansen til Berlingske:

– Det kan skyldes, at vi overhovedet ikke har haft sager, hvor det har været relevant, eller at den enkelte politimand har skønnet, at strakstilholdet ikke var relevant i den konkrete sag, han sad med.

Hvert år bliver flere end 100.000 borgere ifølge Justitsministeriet stalket.

Men politiet kan først skride til handling i sager om stalking, når et tilhold er udstedt og overtrådt.

Derfor er Dansk Stalking Centers direktør, Lise Linn Larsen, utilfreds med politiet arbejde.

– Det er beskæmmende, at der er givet så få strakstilhold. Vi ved, at der kun skal to ugers stalking til, før det begynder at påvirke den udsatte fysisk og psykisk.

– Man er nødt til at hjælpe de udsatte hurtigere, end det sker i dag, siger Lise Linn Larsen til Berlingske.

/ritzau/