AARHUS: Østjyllands Politi har fremstillet to mænd i et hermitisk lukket grundlovsforhør – hverken sigtelse eller resultat af grundlovsforhøret er kendt.
– Østjyllands politi fremstiller d.d. kl. 10:00 2 mænd i Aarhus byret med begæring om dobbelt lukkede døre. Østjyllands politi har ikke yderligere oplysninger i den forbindelse, oplyste Østjyllands Politi lørdag formiddag.
Dobbelt lukkede døre ved et retsmøde, betyder at det kan gennemføres uden at offentligheden har adgang til retsmødet og uden at sigtelserne bliver kendte for offentligheden.
Det stod således klart at politiet ikke ønskede at sige noget som helst om anholdelserne eller sigtelserne forud for retsmødet – men efterfølgende er der fortsat en rungende tavshed omkring grundlovsforhøret og sigtelserne mod de to mænd.
Østjyllands Politi har overfor pressen pure afvist at oplyse det mindste om sagen, det vides således ikke hvilken kategori af forbrydelse som de to mænd mistænkes for, ligesom det også er ukendt om hvorvidt de to mænd er blevet fængslet – og hvor længe.
Velkendt værktøj i bla. narko- og terrorsager
Grundlovsforhør bag dobbelt lukkede døre sker ofte i narko-sager, hvor det med rette kan frygtes at medgerningsmænd kan nå at fjerne spor eller stikke af inden ordensmagten får slået en klo i de medskyldige.
Der er også set hemmeligholdte grundlovsforhør i feks. brandstiftelsessager, bla. i en sag fra Asserbo i Nordsjælland hvor en kvinde var langvarigt hemmeligt varetægtsfængslet efter ildspåsættelse. Kyndby-pigen var også fængslet på sigtelser for terror ved retsmøder med dobbeltlukkede døre.
De dobbeltlukkede døre kører efter Retsplejelovens bestemmelser i §29 om, at “’sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning.