To anholdt for røveri i pirattaxa


Arkivfoto


AARHUS: Østjyllands Politi har anholdt og sigtet to unge mænd for røveri, det er ifølge politiet sket i forbindelse med kørsel i en pirattaxa.

Østjyllands Politi fremstillede i dag, søndag, kl. 10.30 ved retten i Aarhus to mænd på 20 og 23 år fra Aarhus, der sigtes for røveri forøvet sidste weekend, lørdag d. 03. juni kl. 05.05, på Stjernepladsen i Aarhus.

Her blev forurettede efter at have kørt i pirattaxa truet til at hæve penge og aflevere tll gerningsmændene.

De to anholdte blev i nat kl. 01.10 genkendt og politiet tilkaldt, de to mænd blev anholdt i Aarhus Midtby kort efter.