BIRKERØD: Tre personer blev natten til fredag såret i et opgør, en blev skudt mens to andre fik grundige tæsk i et bandeopgør.
To grupper, som mistænkes for at være involveret i bandemiljøet, stødte sammen midt i Birkerød, natten til fredag.
Politiet fik anmeldelsen klokken 00.07, hvor bla. en mand lå på jorden, efter at være blevet skudt.
Episoden fandt sted i det, der populært kaldes “Politiparken”, Politiet er fredag morgen stadig i gang med efterforskningen og har fået assistance fra Politihjemmeværnet.
– Vi har otte anholdte i sagen, og vi er overbeviste om, at de har noget med episoden at gøre. De er unge mennesker alle sammen, og de var til stede i området, siger vagtchefen for nordsjællands Politi til Ritzau.