Bandekonflikt: Varetægtsfængsel forlænget for bandefolk


Politiet tog ingen chancer ved anholdelsen af de tre mænd fra Bandidos, i lejligheden blev der bla. fundet kontanter, narkotika og et skydevåben. (Arkivfoto)


HELSINGE: En række varetægtsfængslede bandemedlemmer skal fortsat forblive bag tremmer, det besluttede Retten i Helsingør i sidste uge.

I forbindelse med bandekonflikten i Helsinge mellem Bandidos og Gremium sidder der pt. fire mænd bag tremmer – og der bliver de.

Torsdag blev tre personer med relation til Bandidos fremstillet ved Retten i Helsingør med krav om forlængelse af varetægtsfængslingen, de tre blev anholdt i Helsinge d. 6.april under en større politiaktion hvor en lejlighed på Østergade blev stormet af svært bevæbnet politi.

Det blev ved retsmødet besluttet at de tre bandefolk skal forblive varetægtsfængslet i yderligere to uger.

Udover de tre folk fra Bandidos er yderligere en 25-årig mand fra Helsinge bag tremmer i forbindelse med bandekonflikten i Helsinge. Den 25-årige er fra grupperingen Gremium, og er højtstående i Gremium’s prospect chapter i Helsinge.

Han har siddet varetægtsfængslet siden d. 6.april, og er mistænkt for et overfald på en 26-årig Bandidos-relateret mand på en OK tankstation i Skærød d. 2.april.