68-årig mand fundet livløs: Faldt fem meter ned på klipper


Arkivfoto


BORNHOLM: Fredag morgen rykkede redningsfolk på Bornholm ud til Nørrestrand i Gudhjem, hvor en kondiløber var faldet fem meter ned i klipperne.

Det var en 68-årig mand som blev fundet liggende på klipperne, tæt på vandet, og manden har tilsyneladende fulgt en rute langs klipperne og på ukendt vis er manden styrtet ud over kanten.

– Manden har skader, der tyder på, at han er faldet på klipperne, da han var ude at løbe, oplyser vagthavende hos Bornholms Politi Henning Siezing til Ritzau.

Der blev slået alarm om fundet af den 68-årige mand kl. 08.22, en patrulje fra Bornholms Politi var hurtigt fremme og påbegyndte livreddende førstehjælp indtil ambulance og akutlæge nåede frem. Ulykkeligvis var indsatsen forgæves, og den 68-årige mand erklæret død på stedet kort efter.

Den afdøde 68-årige mand var ikke en lokal, men en gæst som var på besøg på Bornholm sammen med sin familie – de er underrettet om den tragiske ulykke.

Et ligsyn skal nu klarlægge dødsårsagen, herunder om et ildebefindende kan have fået manden til at styrte ud over kanten og ned på klipperne.