15-årig dreng gik på motorvej: Dræbt af lastbil


Arkivfoto


HADSTEN: Østjyllands Politi modtog mandag kl. 12.39 anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld på Nordjyske motorvej E45 i det sydgående spor ved Hadsten idet en person havde befundet sig på motorvejen og her var blevet påkørt af en lastbil i 1. vognbane.

Ved Politi og redningsmandskabs ankomst stod det klart, at det ikke var muligt at redde en 15-årig drengs liv. Den 15-årige befandt sig til fods på motorvejen af ukendte årsager, og blev på endnu ukendt vis ramt af lastbilen som ellers kørte i 1. bane som den skulle.

Der blev tilkaldt Bilinspektør til stedet, hvor også Politiet’s teknikere foretog undersøgelser af ulykkesstedet.

Ved 15-tiden kunne politiet åbne motorvejen igen i begge spor efter den tragiske ulykke.

De pårørende til den dræbte 15-årige er underrettet om det tragiske dødsfald.