Kvinde omkommet i lejlighedsbrand


Arkivfoto


SØBORG: En kvindelig beboer i en lejlighed på Mørkhøjvej overlevede ikke sine skader, da hendes lejlighed brød i brand.

En anmeldelse om røg fra lejlighed på Mørkhøjvej i Søborg sendte mandag kl. 12.33 brandvæsen, politi og ambulancer frem til stedet.

Ved ankomst brændte det i en lejlighed på 1.sal, og røgdykkere trængte straks ind i lejligheden hvor det brændte kraftigt og røgen stod ud af vinduerne. En kvinde blev fundet i lejligheden og reddet ud af brandfolkene, hun kom under behandling af paramedicinere og en akutlæge på stedet.

Ilden blev hurtigt slukket af brandvæsnet og skal nu undersøges nærmere af politiets teknikere. Der er ifølge Københavns Vestegns Politi ikke nogen andre beboere som kom noget til under branden.

Kl. 13.30 meddelte Københavns Vestegns Politi at den kvindelige beboer ikke havde overlevet sine skader fra branden, og var afgået ved døden.

De pårørende til den omkomne er underrettet.