Arkivfoto.
En mand har torsdag mistet livet i en brand i en villa i Næstved.
Det fortæller Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
De pårørende er blevet underrettet.
– Klokken 13.35 modtager vi en anmeldelse fra en borger om en brand på Syrenvej i Næstved, fortæller han.
Der var ingen andre i villaen, som menes at være den afdøde mands bolig.
Midt på eftermiddagen torsdag vides det ikke, hvordan branden opstod. Det skal tekniske undersøgelser nu være med til at klarlægge.
/ritzau/