DRONNINGMØLLE: Det var næppe helt tilfældigt at en VW Transporter bus brød i brand på en skovparkering på Munkerup Strandvej, sent torsdag aften.
Der blev slået alarm til 1-1-2 kl. 22.37, og brandbilerne fra Falck’s brandstation i Gilleleje rykkede hurtigt ud til brandstedet på Munkerupstrandvej omkring nr. 80.
Branden kunne ses på lang afstand, idet bilen var totalt overtændt og på ingen måde kunne reddes fra total ødelæggelse.
Bilen så ud til at være henkastet på stedet, og der blev ikke fundet nogen nummerplader på stedet, men det lykkedes for betjentene fra Nordsjællands Politi at aflæse bilens stelnummer.
Om bilen er brugsstjålet er først på natten endnu ukendt.
Vagtchef Søren Bjørnstad, Nordsjællands Politi, oplyser at bilbranden skal undersøges nærmere og bla. skal det undersøges om bilen er stjålet eller ej.