Arkivfoto.
To unge mænd er onsdag eftermiddag blev varetægtsfængslet frem til 21. april for at lade sig hverve af Islamisk Stat.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
De to unge mænd på hhv. 18 og 19 år blev fængslet efter straffelovens paragraf 114e jf. paragraf 21, for at have forsøgt at fremme virksomhed for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens paragraf 114, 114a, 114b, 114c eller 114d, idet de er mistænkt for at forsøge at indrejse i Syrien og tilslutte sig terrororganisationen Islamisk stat, lyder det i pressemeddelelsen.
Grundlovsforhøret er foregået bag lukkede døre, hvorfor Anklagemyndigheden og Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer for nuværende.