Arkivfoto. Han er blandt andet dømt for at ville brænde banderivalerne Black Armys klubhus i Odense 3. september 2014.
Vestre Landsret har onsdag idømt en 27-årig mand med bandetilknytning seks års fængsel for livsfarlig brandstiftelse, grov vold og narko.
Det er seks måneder mindre end den straf, som manden blev idømt i byretten. Derudover stadfæster landsretten byrettens dommen.
27-årige mand, der er statsløs palæstinenser, bliver desuden udvist af Danmark for bestandig.
Han er blandt andet dømt for at ville brænde banderivalerne Black Armys klubhus i Odense 3. september 2014.
Under retssagen i byretten kom det frem, at den dømte skal være et toneangivende medlem af en tidligere lokal bande ved navn Bosperus-gruppen, som holdt til i Fredericia.
/ritzau/