17-årig dreng dømt for indbrud og udvist af Danmark


Foto: Per Johansen


SANDHOLM: I december måned blev en 16-årig dreng fra Algeriet anholdt under et indbrud på Tokkekøbvej sammen med en medgerningsmand. Indbruddet samt flugt fra hans varetægtsfængsling har nu kostet ham en udvisning af Danmark.

Siden indbruddet 13. december sidste år er den udviste dreng fyldt 17, og blev efter anholdelsen varetægtsfængslet på den sikrede institution Sølager i Frederikssund.

Efter blot 10 dage flygtede den 16-årige fra Sølager, men han blev løbet op af en politihund i Skibby og kørt retur til Sølager.

Forleden er den nu 17-årige dreng blevet idømt 50 dages fængsel i 50 dage og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Drengen havde søgt om asyl i juni måned 2016, men det er nu udelukket efter dommen med fængsel og udvisning.