INTERNET: Forbrydere kan ikke længere vide sig sikre, hvis de køber narko, våben og kriminelle ydelser på det såkaldte mørkenet.
Nye analysemetoder gør det muligt at bevise og straffe lyssky handler med den virtuelle valuta, bitcoin, oplyser Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.
En ny tilstand inden for efterforskning og strafforfølgning af kriminelle transaktioner med den virtuelle valuta bitcoins på mørkenettet eller Dark Web,
Sådan betegner Kim Aarenstrup, leder af Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) det gennembrud, som it-ingeniører fra NC3 har fået med en blanding af nye kompetencer, metoder og teknologier.
»To medarbejdere kunne på en eftermiddag identificere 150 mistænkte narkohandlere på mørkenettet. De sager bliver der nu arbejdet videre med. Analysemetoden skaber uanede muligheder for at afsløre kriminelles transaktioner med bitcoins,« siger Kim Aarenstrup.
Den nye metode har i to straffesager ført til lange fængselsstraffe for narkohandel. I april 2016 blev en 22-årig mand ved Retten i Holstebro idømt fire års fængsel for handel med 2,3 kilo amfetamin. Og for et par uger siden idømte Retten i Herning en 23-årig mand otte års fængsel for at have bestilt og modtaget otte kilo amfetamin og 100 gram kokain via mørkenettet. I begge sager har de dømte modtaget dommene.
I straffesagerne brugte anklagemyndigheden i samarbejde med politiets efterforskere og NC3 den nye metode til at føre bevis for handlerne. Det indgik sammen med andre tiltag som aflytning af telefoner og ransagning af computere, forklarer anklager Jesper Klyve ved Midt- og Vestjyllands Politi.
»Vi påviste, at de anklagede overførte bestemte beløb i bitcoins til bestemte markedspladser på Dark Web. Vi kendte de præcise priser på de pågældende markedspladser, og så gangede vi op. Det svarer til, når vi førhen fandt narkoregnskaber. Det åbner helt nye muligheder for at efterforske og bevise alvorlig kriminalitet,« siger Jesper Klyve.
Kriminelle kan ikke slette deres spor
Kriminelle har hidtil kunnet handle anonymt på mørkenettet, fordi man ikke kunne følge kommunikationen og dermed spore afsendere og modtagere af bitcoins. Men med den nye metode kan efterforskere dokumentere de enkelte transaktioner mellem kriminelle og markedspladserne, der udbyder alt fra narkotika til børneporno, stjålne kreditkortoplysninger og ydelser som drab, overfald, hacking og afpresning.
»Sporene ligger der, og de kriminelle kan ikke fjerne dem,« siger Kim Aarenstrup fra NC3.
Det danske gennembrud har vakt genlyd blandt politimyndigheder i en række lande. NC3 har således været vært ved en international cyber crime-konference om analysemetoden, hvor bl.a. Europol og en række landes politimyndigheder, herunder amerikanske, deltog.
