Landsretten har den 16. februar 2017 afsagt dom i en nævningesag mod en 27-årig mand, der bl.a. var tiltalt for den 21. september 2015 i Aarhus at have forsøgt at dræbe sin tidligere kæreste og mor til deres fælles barn med adskillige knivstik.
Tiltalte var også tiltalt for i forbindelse med episoden at have stukket den tidligere kærestes søster med kniven.
Ved byrettens dom af 31. maj 2016 blev tiltalte fundet skyldig i forsøg på drab og grov vold i gentagelsestilfælde og idømt fængsel i 6 år og 6 måneder som tillægsstraf til en dom fra den 11. januar 2016. Tiltalte blev endvidere udvist med indrejseforbud for bestandigt.
Ved landsrettens dom blev byrettens dom stadfæstet med den ændring, at straffen blev forhøjet til fængsel i 7 år. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om udvisning.
Af landsrettens skyldkendelse fremgår følgende:
Forhold 1
Samtlige nævninger og de juridiske dommere udtaler følgende:
Landsretten lægger efter de fremlagte lægelige oplysninger og efter forklaringen fra vidnet V til grund, at F den 21. september 2015 blev påført 23 knivlæsioner, at mange af læsionerne blev påført med nogen kraft, og at det må antages, at hun har været i livsfare, da mindst en af læsionerne, der blev påført fra ryggen og fremad, har været dyb og forårsaget behandlingskrævende luftansamling i venstre lungehule.
F har også for landsretten afgivet en troværdig og detaljeret forklaring om hændelsesforløbet den 21. september 2015. Hendes forklaring støttes af forklaringen fra S og af en række oplysninger i sagen, herunder de fremlagte lægelige og tekniske oplysninger.
Tiltalte har ikke ønsket at udtale sig under ankesagen, men han har i byretten forklaret, at han kom til lejligheden, at han tog en mindre kniv med fra køkkenet, og at han i trappeopgangen ramte F med kniven på kinden.
Det er på denne baggrund og efter sagens øvrige oplysninger ubetænkeligt at lægge til grund, at det var tiltalte, der påførte F de knivlæsioner, der er beskrevet i de lægelige oplysninger.
7 nævninger og de juridiske dommere har stemt for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab, i overensstemmelse med den rejste tiltale.
Disse voterende udtaler:
Vi lægger efter Fs forklaring til grund, at hun fik øje på kniven umiddelbart uden for døren til lejligheden, og at hun i den forbindelse spurgte, hvad tiltalte skulle med kniven, hvortil han svarede ”det skal jeg vise dig”, idet han samtidig påførte hende det første stik med kniven. Tiltalte fulgte derefter efter hende og skubbede hende ned ad trappen, da hun forsøgte at komme væk fra ham, og han fortsatte med at stikke hende med kniven, da hun kom ned at ligge på reposen, selvom hun gentagne gange bad ham om at stoppe. Tiltalte fortsatte endvidere med at stikke hende med kniven, efter at hendes søster kom til og forsøgte at stoppe ham. Under overfaldet udtalte tiltalte ”Dø, din kælling” eller lignende. Overfaldet stoppede først, da det lykkedes F at sparke tiltalte, hvorefter hun formåede at løbe op i lejligheden. Dette skete i forbindelse med, at tiltalte kortvarigt vendte sig om og stak hendes søster med kniven, efter at søsteren fysisk havde forsøgt at stoppe tiltalte.
Vi lægger endvidere til grund, at tiltalte stak med hurtige, nærmest hakkende bevægelser som forklaret af F.
På denne baggrund og efter oplysningerne om knivstikkenes antal, placering og karakter er det bevist, at tiltalte i hvert fald har anset det for overvejende sandsynligt, at F ville dø som følge af knivstikkene.
Herefter og af de øvrige grunde, der er anført af byretten, tiltræder vi, at tiltalte på gerningstidspunktet havde forsæt til drab.
Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet i forhold 1.
2 nævninger har stemt for alene at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
Disse voterende udtaler:
Efter bevisførelsen, herunder oplysningerne om tiltaltes opførsel og sindstilstand, da han kom til lejligheden, kan det ikke lægges til grund, at tiltalte havde planlagt at dræbe F. Det kan heller ikke lægges til grund, at tiltalte havde planlagt at stikke F med den kniv, som han tog fra køkkenet i lejligheden.
På denne baggrund er det ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til drab, da han og F sammen gik ud i opgangen, ligesom det ikke er bevist, at han havde forsæt til drab, da han påførte hende de første læsioner med kniven. Oplysningerne om knivstikkenes antal, placering og karakter kan heller ikke føre til, at det er bevist, at tiltalte på gerningstidspunktet havde forsæt til drab.
Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.
Da det efter oplysningerne i sagen er bevist, at tiltalte havde forsæt til grov vold, stemmer vi for at henføre forholdet under straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og at finde tiltalte skyldig i overensstemmelse hermed.
Forhold 2
Samtlige nævninger og de juridiske dommere har stemt for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, med følgende begrundelse:
Efter forklaringerne fra S og F, der støttes af fremlagte lægelige og tekniske oplysninger, lægges det også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at tiltalte vendte sig om og stak S med kniven som beskrevet i tiltalen, da hun fysisk forsøgte at få ham til at stoppe overfaldet på F.
Herefter og af de øvrige grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen stadfæster landsretten byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet.
Der var enighed om at forhøje straffen til fængsel i 7 år som tillægsstraf til en dom for vold i gentagelse fra den 11. januar 2016.
Der var 13 stemmer for at udvise tiltalte med indrejseforbud for bestandig, mens der var 5 stemmer for alene at udvise tiltalte betinget.
