Tre mænd rullede 49-årig kvinde


Arkivfoto.


Natten til mandag var en kvinde offer for et gaderøveri, midt i Jægerspris. Hun blev rullet af tre udenlandsk udseende mænd, oplyser Nordsjællands Politi.

Natten til mandag kl. 00.20 slog en 49-årig kvinde fra Jægerspris alarm om et gaderøveri, som kort forinden var begået mod hende på åben gade.

Kvinden var kommet til Parkvej med bus, da hun ved rundkørslen blev antastet af de tre ukendte mænd, der tvang hende til at udlevere sine penge og andre værdier, hvorefter hun gik hjem.
Gerningsmændene beskrives som:

A, B, C: Mand, Ikke etniske danske af udseende, 17-25 år, 170-180 cm, almindelig af bygning, muligvis arabere, og de talte dansk med accent, og var alle iført mørke kasketter, sorte jakker, og store mørke bukser.