Arkivfoto.
Tirsdag var en specialpatrulje fra politiet på en adresse i Odsherred.
Her opdagede betjentene et skunklaboratorium, hvor der både blev fundet hampplanter og høstede topskud.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
En 60-årig mand fra Nykøbing Sjælland blev anholdt og sigtet af politiet for fremstilling af marihuana.
Den 60-årige bor ikke på ejendommen, men han var til stede, da politiet kom og blev anholdft.
Onsdag blev manden varetægtsfængslet, i første omgang frem til den 7. februar.