En brand i Grønløkke Kolonihave på Kildegårdsvej i Odense NØ var svær at slukke ned for brandvæsnet.
Som det kan ses i videoen var kolonihavehuset fuldstændig overtændt ved brandvæsnets ankomst, og trods flere kraftige brandslanger i en B/C udlægning så brændte huset lystigt videre.
En ambulance blev tilkaldt til brandstedet og ambulanceredderne tilså en person på stedet.
Om det var en beboer i det totalt udbrændte hus vides ikke, ligesom brandårsagen fortsat er ukendt.