Arkivfoto.
En 55-årig mand er tirsdag afgået ved døden efter en brand i hans lejlighed i Nørresundby.
Nordjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 08.11 tirsdag, og i forbindelse med slukningen blev en mandlig beboer reddet ud.
Han blev bragt til Aalborg Universitetshospitals traumecenter, hvor han efterfølgende blev erklæret død.
Politiet har underrettet de pårørende.
Det er endnu ikke muligt at sige noget om årsagen til branden, som skal undersøges nærmere af kriminalteknikere.
Men umiddelbart er der intet, der tyder på, at branden er påsat.
/ritzau/