Rækkehus ødelagt efter omfattende brand


HAARBY: Hele tagetagen udbrændte på et rækkehus, lørdag eftermiddag.

Det er angiveligt en defekt tørretumbler som er årsagen til en omfattende brand i et rækkehus på Spangevej i Haarby, lidt syd for Glamsbjerg på Fyn.

Brandvæsnet ankom ifølge vidner på stedet 15 minutter efter opkaldet til 1-1-2, og her havde ilden fået voldsomt fat i hele tagetagen som var overtændt.

Hele rækkehuset er ødelagt efter ildens hærgen, hvor enten ild, sod eller slukningsvand har ramt alle kroge af huset.

Ingen personer er kommet noget til ved branden, som dog har gjort flere personer hjemløse – de formodes at blive genhuset.