Mand stukket ihjel nær Svendborg Banegård


    En mand er tidligt onsdag eftermiddag blevet stukket ihjel ved Svendborg Banegård. Det oplyser Fyns Politi til TV2 Fyn.

    Ifølge tv-stationens oplysninger er der tale om en ældre mand. Et vidne fortæller desuden, at flere personer forsøgte at give manden førstehjælp.

    Vicepolitiinspektør Henrik Justesen bekræfter over for Ritzau, at en person er blevet dræbt.

    – Jeg er ved at briefe et hold, der skal sendes derned, siger Henrik Justesen omkring klokken 14.30.

    Ifølge hans oplysninger en ingen endnu anholdt i sagen.

    ritzau/