Sigtelse: Rumæner tæskede og voldtog ung kvinde i Aarhus


    Retten i Aarhus har onsdag varetægtsfængslet en 43-årig rumæner i fire uger.

    Han sigtes for at have slået og sparket en ung polsk kvinde, ligesom han med vold eller tvang om vold tiltvang sig samleje med hende.

    Overfaldet skal have fundet sted natten til mandag i en tom lagerhal i Aarhus, oplyser Østjyllands Politi.

    Ifølge politiet havde de to opholdt sammen i nogen tid, før overfaldet skete.

    Den påståede voldtægtsmand blev anholdt tirsdag aften på en adresse i København.

    /ritzau/