Arkivfoto
En 36-årig mand blev tirsdag idømt halvandet års fængsel.
Dommen faldt for flere tilfælde af grov overtrædelse af dyreværnsloven.
Forholdene havde karakter af seksuelt orienteret mishandling af flere forskellige dyr.
Overgrebene fandt sted i perioden fra 2016 til 2020 på en adresse i Mørkøv ved Holbæk samt i 2021 i Sindal i Nordjylland.
Sagen er blevet efterforsket af Midt- og Vestsjællands Politi, efter at dansk politi i juli 2020 modtog oplysninger fra norsk politi, som rettede mistanken mod den nu dømte person.
“Der er tale om en helt usædvanlig voldsom og brutal sag, og derfor er vi også gået efter at få den maksimale straf, som loven giver mulighed for”, siger senioranklager Anne-Mette Seerup fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden valgte at tage betænkningstid.