Arkivfoto
Den 6. oktober 2023 blev en lastbil med trailer standset i en kontrol i Rødbyhavn.
Den var lige kommet med færgen fra Tyskland.
Lastbilens trailer var lastet med løg, men medarbejdere fra Toldstyrelsen fik mistanke om, at noget var galt.
Traileren blev scannet og scanningen bestyrkede mistanken.
Det førte til en nærmere undersøgelse, hvor der blev fundet næsten et ton hash gemt blandt løgene.
Chaufføren, en 58-årig udenlandsk mand, blev anholdt og sigtet for smugling af narko og har siddet
Varetægtsfængslet siden.
Tirsdag faldt der dom i sagen.
Den 58-årige blev idømt fem et halvt års fængsel og udvisning for bestandigt.
Han tog sig betænkningstid med hensyn til anke.