Arkivfoto
Onsdag eftermiddag skete noget usædvanligt på Roskilde Politistation.
En 22-årig mand henvendte sig i ekspeditionen.
Han medbragte en plasticpose fra butikskæden Normal, hvori der lå 1130,56 gram amfetamin.
Manden forklarede, at han tidligere på dagen havde fundet plasticposen på perronen på Roskilde station.
I posen havde han udover amfetaminen fundet en vacuummaskine.
Den efterlod han dog i en gyde i nærheden af togstationen.
Vacuummaskinen blev efterfølgende sikret af politiet, der nu efterforsker sagen for finde frem til, hvem der har efterladt posen med stofferne på stationen.