Nægtede tvangsindlæggelse: Hoppede ud af vindue men blev senere lagt i håndjern


Arkiv


En patrulje fra Østjyllands Politi tog onsdag til en adresse i Randers C.

De var bedt om assistere en læge i forbindelse med tvangsindlæggelse af en ung mand, der ifølge politiets døgnrapport havde brug for hjælp.

Men da betjentene kom ind i hans lejlighed, sprang han ud af et vindue og stak af.

Omkring en time senere fik en patrulje øje på manden omkring Vestervold i Randers.

Betjentene forsøgte at tale ham til ro, men han begyndte igen at løbe.

Denne gang blev han dog indhentet og anholdt midt på vejen.

Han gjorde kraftigt modstand under anholdelsen, men det lykkedes til sidst at lægge ham i håndjern.

Han blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet, inden han blev hjulpet videre.