Hashsky afslørede pushere: Joint og flere plader hash fundet i skjult rum


Arkivfoto


En gående patrulje fra lokalpolitiet i Aarhus Vest fik søndag kl. 21.28 øje på to mænd.

Betjentene bemærkede dem, fordi de stod i en hashsky.

De skete ved en kælderindgang på Inger Christensens Gade i Brabrand.

På et bordbænkesæt ved siden af mændene og i et lille skjult rum ved kælderdøren lå der flere færdigrullede joints, nogle plader hash og en digitalvægt, som alt sammen blev beslaglagt.

De to mænd, der er hhv. 26 og 30 år, blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.