Arkivfoto
En patrulje fattede søndag aften kl. 21.30 mistanke til tre unge mænd i en bil på Ryhavevej i Aarhus V.
De dirigerede derfor bilen ind til siden.
Da bilen standsede, sprang en af mændene ud og løb fra stedet.
Han løb dog ikke hurtigt nok.
En af betjentene var hurtigere og fik hurtigt løbet ham op, oplyser politiet.
Den 20-årige løbeglade mand blev ført tilbage til bilen, hvor hans to jævnaldrende venner begge sad.
Alle tre blev herefter sigtet og visiteret, og bilen blev ransaget.
Betjentene fandt en mindre mængde hash på en af passagerne i bilen, og han blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
Der blev ikke fundet yderligere ulovlige genstande, og de to andre – heriblandt den 20-årige, der var flygtet – fik frafaldet deres sigtelser.