19-årig er i kritisk tilstand efter soloulykke


    En 19-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han natten til torsdag kørte galt på Sejsvej ved Silkeborg.

    Det oplyser Anders Olesen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

    Mandens pårørende er underrettet.

    Ulykken er en soloulykke, hvor bilen er kørt frontalt ind i et træ.

    En passager i bilen fik også andre mindre skader og blev kørt på sygehuset til tjek.

    Ulykken blev anmeldt klokken 00.24 torsdag.

    Vagtchefen fortæller, at en bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet for at forsøge at fastslå, hvordan ulykken kunne ske.

    /ritzau/