Effektiv blokade: Oksefedt lukkede veje i mange timer


Ved 22-23 tiden mandag aften, mere end 12 timer efter oksefedtet var opdagede, var redningsfolk stadig i gang med spule vejene med varmt vandt.


Mandag ved 12-tiden fik politiet en anmeldelse om oliespild på hele Flynderborgvej i Helsingør.

Vejene var så glatte, at lastbilerne dårligt kunne køre.

Det viste sig dog, at det ikke var spild af olie, der var tale om oksefedt.

Spildet omfattede hele Flynderborgvej, der var afspærret i sydgående retning.

Desuden var der oksefedt ad hele Kongevejen, hvorfor skiltevogne ledte trafikken udenom.

Og oksefedtet viste sig ikke at være sådan lige at komme til livs.

Tre timer senere, mandag klokken 15.07 vurderede man, at det fortsat ikke var sikkert at lukke op for afspærringerne.

Klokken 15.33 begyndte de at lægge grus på Kongevejen, nordgående fra Helsingørmotorvejen.

Men gruset var ikke nok til at ordne oksefedtet.

Brandvæsenet måtte rekvirere en såkaldt hedevandsspuler til at fjerne det.

Inden den kom frem, lykkedes det klokken 16.50 at ophæve afspærringen ved den lille rundkørsel ved Kongevejen/Prøvestensvej.

Oprydningen af Flynderborgvej/Kongevejen blev først færdig sent ud på aftenen, da hedevandsspuleren kom frem.