Arkivfoto
Østjyllands Politi efterlyser 44-årige Michael Baunhøj Meyer og 49-årige June Sølvig Poulsen.
De mistænkes for at stå bag et indbrud i april, hvor de forsøgte at stjæle skydevåben.
Indbruddet fandt sted i en villa i Spentrup.
Ifølge sigtelsen stjal de flere værdigenstande og forsøgte at få fat i geværer og rifler, der befandt sig i et våbenskab.
Det førte til en anholdelse den 2. april.
Dagen efter blev begge fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Randers, der vurderede, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle dem, og de blev derfor løsladt.
Dén kendelse kærede anklagemyndigheden til Landsretten, der den 5. april besluttede, at kvinden og manden skulle varetægtsfængslet.
Siden har Østjyllands Politi søgt efter de to sigtede, men det er endnu ikke lykkedes at finde frem til dem.
Derfor beder politiet nu offentligheden om hjælp i håb om, at nogen har information om, hvor de to befinder sig.
Har du oplysninger til politiet, kan du give dem via tlf. 114.