Bro-sniger betalte dyrt: Motorcyklist snød sig over Storebælt men fundet af politiet


Arkivfoto.


Politiet fik mandag klokken 12.18 en anmeldelse fra Storebæltsforbindelsen.

En motorcyklist havde sneget sig gennem betalingsanlægget.

Han gjorde det ved at følges tæt sammen med en anden motorcykel.

Politiet indledte jagten på bro-snigeren og på en rasteplads ved Tuelsø fandt politiet fire udenlandske motorcyklister.

Den ene, en 37-årig udenlandsk mand, blev genkendt som bro-snigeren.

Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om tilsnigelse af adgang uden at betale og fik en bøde på 2.000 kroner.

Han blev fulgt tilbage til Korsør, hvor han betalte broafgiften og fik herefter lov at køre videre.