Arkivfoto.
Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag vedtaget et beslutningsforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i sin efterforskning af visse sager.
Ønsket om genetisk slægtsforskning stammer fra et borgerforslag, der sidste år opnåede over 50.000 underskrifter fra borgere og dermed skulle fremsættes i Folketinget.
Det er langtfra en selvfølgelighed, at Folketinget støtter beslutningsforslag, der udspringer sig af borgerforslag.
Siden initiativet om borgerforslag blev indført i 2018, har 46 borgerforslag været fremsat i Folketinget. Kun syv af dem har opnået et flertal.
Af de syv er borgerforslag om en klimalov og sorgorlov til forældre, der har mistet et barn under 18 år, sidenhen endt ud i lignende lovgivning.
Bolden er nu hos justitsminister Peter Hummelgaard (S) i forhold til genetisk slægtsforskning. For at det bliver muligt hos politiet, skal han fremsætte og have vedtaget et lovforslag.
– Vi skal give politiet de bedste betingelser for at opklare de værste forbrydelser. Det skylder vi ofrene og deres familier. I andre lande har genetisk slægtsforskning vist sig at være en hjælp i politiets opklaring af sager om særlig grov kriminalitet. Det skal vi lære af i Danmark.
– Derfor er jeg også glad for, at Folketinget i dag har bakket bredt op om det nye værktøj. Justitsministeriet er nu i samarbejde med Rigspolitiet i gang med at undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.
Genetisk slægtsforskning er tidligere blevet anvendt i USA.
I Sverige anvendte man metoden til at opklare et 16 år gammelt dobbeltdrab.
Senere vurderede det svenske datatilsyn imidlertid, at metoden indebar behandling af personoplysninger i strid med de svenske regler. Det oplyser Justitsministeriet.
Ved at anvende genetisk slægtsforskning vil politiet kunne søge en uidentificeret DNA-profil op mod en ekstern DNA-database.
Herefter kan man identificere eventuelle slægtninge til vedkommende.
Politiet vil derefter på baggrund af eventuelle slægtsrelationer kunne videregive oplysningerne til en slægtsforsker. Denne vil herefter via kirkebøger og personregistre kunne udarbejde et stamtræ. Stamtræet kan dernæst blive udfyldt frem til nutiden, hvilket kan lede politiet videre i efterforskningen.
Beslutningsforslaget blev tirsdag i Folketingssalen vedtaget med 97 stemmer for.
Kun De Radikale var imod forslaget. Enhedslisten og Alternativet stemte hverken for eller imod.
/ritzau/
