Påskeryger i parkeret bil: Havde joint i hånden da politiet bankede på sideruden


Arkivfoto.


En stille og rolig påskeryger endte alt andet end godt.

Det måtte en 19-årig mand natten til lørdag sande.

Her spottede politiet nemlig en bil parkeret på Sundby Allé i Nykøbing Falster.

I bilen sad to personer, og de fattede betjentenes interesse.

Kort efter blev der derfor banket på sideruden.

Den ene af mændene, en 19-årig mand, sad med en joint i hånden.

Han blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

Politiet oplyser ikke, om de konfiskerede jointen.